Christiansfeld tidslinje
2020
100-året for Genforeningen fejres
I 2020 fejres 100-året for Genforeningen med en lang række af arrangementer og events.
Læs mere på www.christiansfeldcentret.dk/genforeningen
2020
2018 - 2019
Renovering af Gudsageren
A.P. Møllerfonden og Augustinus Fonden.
2016
Salshuset renoveres
Restaureringen var finansieret af Augustinus Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen og af Brødremenigheden
2016
4. juli 2015
Christiansfeld udpeges til UNESCO verdensarv
Det skete på UNESCO-komiteens møde i Bonn.
1. januar 2007
Christiansfeld bliver en del af Kolding Kommune
1. januar 2007
2002
Restaurering af Christiansfeld
I 2002 påbegyndes det omfattende restaureringsarbejde af Christiansfelds historiske bygninger og gader.
1972 - 1977
Renovering af Salshuset
1972 - 1977
10. juli 1935
Genforeningsstenen rejses
Til 15-års jubilæet for Genforeningen rejser man Genforeningsstenen som mindesmærke på Genforeningspladsen i Christiansfeld.
9. april 1940 - 5. maj 1945
2. Verdenskrig
9. april 1940 - 5. maj 1945
10. juli 1920
Genforeningen
10. februar 1920
Folkeafstemning om nationalt tilhør
D. 10. februar 1920 stemmer sønderjyderne i zone 1 om nationalt tilhørsforhold.
I Christiansfeld falder stemmerne til dansk side med 67%, mens de i Tyrstrup sogn udgør 93%.
10. februar 1920
11. november 1918
Afslutning af 1. Verdenskrig
D. 11. november kl. 11.00 træder våbenhvileaftalen i kraft og afslutter dermed
1. Verdenskrig officielt.
Ved Tyrstrup Kirke står et mindesmærke med navnene på faldne fra lokalområdet.
1917
Hvor er kirkeklokken?
I 1917 må Brødremenigheden aflevere den ene af Salshusets klokker til de tyske myndigheder. Den skal omsmeltes til kanonkugler.
Heldigvis sker det ikke, og klokken vender tilbage til Kirken i 1919.
1917
1. august 1914
1. Verdenskrig bryder ud
1907
Brandstation og museum
1907
4. marts 1899
Christiansfeld får en banegård
Den 4. marts 1899 etableres en kleinbahn-strækning mellem Haderslev og Christiansfeld. Jernbanestrækningen bliver nedlagt i den 25. juni 1932
18. juli 1864
Våbenhvilen underskrives
Klokken 3 om morgenen kan våbenhviletraktaten afsluttes og underskrives.
Det er i dag muligt at overnatte i Våbenhvileværelset på Brødremenighedens Hotel.
18. juli 1864
1864
Byen splittes
Under 1864-krigen er Brødremenigheden splittet. Nogle medlemmer føler sig danske, mens andre ønsker at blive optaget i det tyske forbund. Men i Kirken lægges stridighederne til side, da man er fælles i troen.
Kirken fungerer som lazaret for sårede soldater på begge sider.
1862 - 1863
Tyrstrup Kirke opføres
D. 23. februar 1862 tager Tyrstrup menighed afsked med den gamle romerske kirke fra 1200-tallet, som rives ned til fordel for en ny og større kirke, som indvies d. 3. oktober 1863.
1862 - 1863
1848 - 1850
Treårskrigen
Salshuset benyttes som lazaret for sårede soldater på begge sider.
De danske soldater begraves på Gudsageren i en fællesgrav markeret med et sort kors. De tyske soldater begraves blandt Brødremenighedens brødre markeret med hvide gravsten.
Fordi de afdøde soldater var i Brødremenighedens varetægt bliver de begravet på Brødremenighedens kirkegård.
1. april 1803
En by bygget på 30 år
1. april 1803
1794
Etablering af vandforsyning
I 1794 etablerer Brødremenigheden vandforsyning til byen. Vandet bliver ledt fra kilder i Kohaveskoven ad udhulede egetræstammer til brønden på Kirkepladsen. Herfra ledes vandet videre til byens øvrige brønde.
1792
Brødremenighedens sæbesyderi opføres
I 1792 opfører Brødremenigheden et sæbesyderi, Lindegade 18.
1792
1788
Spielwerg & Comp. opføres
I 1788 opfører Brødremenigheden Handelshuset Spielweg & Comp. På grunden opfører man også et mindre baghus, der indrettes til tobaksfabrik. Senere udvides handelshuset.
1784
Pigekostskolen opføres
I 1784 får pigeskolen sin egen bygning. Siden 1775 havde piger modtaget undervisning i byens første hus. Skolen havde stor tilslutning indtil 1864, hvor området blev tysk. I 1890 bliver skolen nedlagt pga. manglende tilslutning.
1784
1784
Drengekostskolen opføres
I 1784 får drengeskolen sin egen bygning. Siden 1775 havde drenge modtaget undervisning i Brødrehuset. Skolen havde stor tilslutning indtil 1864, hvor området blev tysk. I 1891 bliver skolen nedlagt pga. manglende tilslutning.
1783
Honningkagebager Achtnichs bageri oprettes
I 1783 opretter Heinrich Benjamin Martin Achtnich et bageri, hvor han starter produktion af honningkager. Oprindeligt var Achtnich parykmager, men måtte lægge sin forretning om, da ingen i Christiansfeld og omegn brugte parykker.
1783
1781
Ovnsætter Abraham Golls hus og værksted opføres
I 1781 bygger ovnsætter og pottemager Abraham Goll sin bolig med tilhørende værksted, Lindegade 44. Christiansfeld er kendt for sine kakkelovne, der fortsat bygges på samme adresse.
1778
Sprøjtehuset opføres
I 1778 opfører Brødremenighedens Sprøjtehus, Nørregade 9. Samtidig bliver der etableret et Brandvæsen. Brødremenighedens brandvæsen hjælper med at slukke branden på Koldinghus i marts 1808.
1778
1776
Salshuset opføres
I 1776 opfører Brødremenigheden Salshuset. Indtil dette tidspunkt havde menigheden benyttet byens første hus som kirke, der nu var blevet for lille. Den voksende menighed resulterede i, at også Salshuset blev for lille og måtte senere udvides.
1783-1784
Apoteket opføres
I 1783-1784 opfører Brødremenigheden sit apotek, Lindegade 21. Brødremenigheden havde apotek i huset indtil 1937, hvorefter det blev overtaget af staten. Bygningen fungerede som apotek frem til 2010.
1783-1784
1. april 1776
Grundstenen til Søstrehuset lægges
D. 1 april 1776 påbegynder Brødremenigheden opførslen af Søstrehuset. Der er kun råd til opførslen af den vestlige del af hovedbygningen. Huset udvides senere med den østlige del af hovedbygningen i 1780, således at hoveddøren nu er placeret i midten af facaden. Senere tilføjes sidefløjene af tre omgange, samt værkstedsbygninger i gården.
14. april 1774
Grundstenen til Brødrehuset lægges
D. 14. april 1774 påbegyndes Brødremenighedens byggeriet af Brødrehuset - hjemmet for de ugifte brødre. Bygningen tages i brug d. 18. november 1774.
14. april 1774
6. august 1779
Grundstenen til Enkehuset lægges
D. 6. august 1779 lægger Brødremenigheden grundstenen til Enkehuset, som står færdigt
d. 31. august 1780. Senere udvides Enkehuset med bla. en vestfløj i 1797-1799.
1774
Det første dobbelthus opføres
I 1774 opfører Brødremenigheden det første dobbelthus (Lindegade 30-32). Dobbelthuset bliver i en årerække det mest almindelige familiehus.
1774
2. april 1774
Brødremenighedens kirkegård Gudsager indvies
D. 2. april 1774 indvies Brødremenighedens Kirkegård Gudsageren. Kirkegården er inddelt i en Søstreside mod øst og en Brødreside mod vest. Den første grav (nummeret med nr. 1) er et spædbarn, som desværre ikke overlevede rejsen fra Zeist.
Gudsageren bliver fredet i 1988.
3. november 1773
"Det første hus" indvies
D. 3. november 1773 bliver forsamlingssalen i "Det første hus" indviet. Menighedens gæstehus var på dette tidspunkt forlængst taget i brug af de udenbys håndværkere, som arbejdede på byggeriet.
3. november 1773
August 1773
Præsteboligen og forstanderboligen står færdige
Sidst i august, efter en opførelsestid på knapt fem måneder - bliver de to privathuse indviet, hvorefter man forlader residensen på Tyrstrupgård.
1. april 1773
Grundstene til de fire første huse lægges
D. 1. april 1773 ligges grundstenene til fire bygninger: Brødremenighedens første forsamlingshus ("Det første hus"), præsteboligen, forstanderboligen og Brødremenighedens logi (Hotellet).
1. april 1773
10. december 1771
Kong Christian VII underskriver koncessionen
D. 10. december 1771 underskriver Kong Christian VII koncessionen, som giver Brødremenigheden lov til at grundlægge Christiansfeld. Koncessionen giver tilmeld Brødremenigheden en række privilegier som f.eks. 10% tilskud til alle bygninger opført inden for ti år, skattefrihed, militærfrihed, fritagelse for laugsystemet og religionsfrihed mm.
23. september 1771
Brødremenigheden køber krongodset Tyrstrupgård
Brødremenigheden køber Tyrstrupgård af Kong Christian VII og dertilhørende jorde, hvorpå Brødremenigheden senere etablerer Christiansfeld.
23. september 1771
1768 - 1769
Kong Christian VII besøger Zeist
I forbindelse med Christian VII's dannelsesrejse sammen med Struensee bøger de bl.a. den Hollandske Brødremenighedsby Zeist. Struensee bliver ganske begejstret over den blomstrende økonomi og handel og ønsker en lignende by til Danmark.
1722
Tilflugt hos Grev Zinzendorf
hvor de får asyl hos den tyske Rigsgreve Nicolaus Ludwig von Zinzendorf.
Her opretter de den første Brødremenighedsby i verden "Herrnhut", som betyder "under Herrens varetægt" og samtidig "på vagt for herren".
Senere blev Zinzendorf desuden den fornyede brødrekirkes overhoved.
1722
1618 - 1648
Brødremenigheden næsten udryddet
Brødremenigheden går næsten til grunde i forbindelse med religionskrigene, der rasede fra 1618-1648, idet de bliver forfulgt af både katolikkerne og protestanterne.
1415
Den første Brødremenighed
1415