Christiansfeld tidslinje

A.P. Møllerfonden og Augustinus Fonden.

Det skete på UNESCO-komiteens møde i Bonn.

I 2002 påbegyndes det omfattende restaureringsarbejde af Christiansfelds historiske bygninger og gader.

Til 15-års jubilæet for Genforeningen rejser man Genforeningsstenen som mindesmærke på Genforeningspladsen i Christiansfeld.

D. 11. november kl. 11.00 træder våbenhvileaftalen i kraft og afslutter dermed
1. Verdenskrig officielt.
Ved Tyrstrup Kirke står et mindesmærke med navnene på faldne fra lokalområdet.

Den 4. marts 1899 etableres en kleinbahn-strækning mellem Haderslev og Christiansfeld. Jernbanestrækningen bliver nedlagt i den 25. juni 1932

Under 1864-krigen er Brødremenigheden splittet. Nogle medlemmer føler sig danske, mens andre ønsker at blive optaget i det tyske forbund. Men i Kirken lægges stridighederne til side, da man er fælles i troen.
Kirken fungerer som lazaret for sårede soldater på begge sider.

Salshuset benyttes som lazaret for sårede soldater på begge sider. 
De danske soldater begraves på Gudsageren i en fællesgrav markeret med et sort kors. De tyske soldater begraves blandt Brødremenighedens brødre markeret med hvide gravsten.
Fordi de afdøde soldater var i Brødremenighedens varetægt bliver de begravet på Brødremenighedens kirkegård.

I 1794 etablerer Brødremenigheden vandforsyning til byen. Vandet bliver ledt fra kilder i Kohaveskoven ad udhulede egetræstammer til brønden på Kirkepladsen. Herfra ledes vandet videre til byens øvrige brønde.

I 1788 opfører Brødremenigheden Handelshuset Spielweg & Comp. På grunden opfører man også et mindre baghus, der indrettes til tobaksfabrik. Senere udvides handelshuset. 

I 1784 får drengeskolen sin egen bygning. Siden 1775 havde drenge modtaget undervisning i Brødrehuset. Skolen havde stor tilslutning indtil 1864, hvor området blev tysk. I 1891 bliver skolen nedlagt pga. manglende tilslutning.

I 1781 bygger ovnsætter og pottemager Abraham Goll sin bolig med tilhørende værksted, Lindegade 44. Christiansfeld er kendt for sine kakkelovne, der fortsat bygges på samme adresse.

I 1776 opfører Brødremenigheden Salshuset. Indtil dette tidspunkt havde menigheden benyttet byens første hus som kirke, der nu var blevet for lille. Den voksende menighed resulterede i, at også Salshuset blev for lille og måtte senere udvides.

D. 1 april 1776 påbegynder Brødremenigheden opførslen af Søstrehuset. Der er kun råd til opførslen af den vestlige del af hovedbygningen. Huset udvides senere med den østlige del af hovedbygningen i 1780, således at hoveddøren nu er placeret i midten af facaden. Senere tilføjes sidefløjene af tre omgange, samt værkstedsbygninger i gården. 

D. 6. august 1779 lægger Brødremenigheden grundstenen til Enkehuset, som står færdigt
d. 31. august 1780. Senere udvides Enkehuset med bla. en vestfløj i 1797-1799. 

D. 2. april 1774 indvies Brødremenighedens Kirkegård Gudsageren. Kirkegården er inddelt i en Søstreside mod øst og en Brødreside mod vest. Den første grav (nummeret med nr. 1) er et spædbarn, som desværre ikke overlevede rejsen fra Zeist. 

Gudsageren bliver fredet i 1988. 

Sidst i august, efter en opførelsestid på knapt fem måneder - bliver de to privathuse indviet, hvorefter man forlader residensen på Tyrstrupgård. 

D. 10. december 1771 underskriver Kong Christian VII koncessionen, som giver Brødremenigheden lov til at grundlægge Christiansfeld. Koncessionen giver tilmeld Brødremenigheden en række privilegier som f.eks. 10% tilskud til alle bygninger opført inden for ti år, skattefrihed, militærfrihed, fritagelse for laugsystemet og religionsfrihed mm. 

I forbindelse med Christian VII's dannelsesrejse sammen med Struensee bøger de bl.a. den Hollandske Brødremenighedsby Zeist. Struensee bliver ganske begejstret over den blomstrende økonomi og handel og ønsker en lignende by til Danmark. 

Brødremenigheden går næsten til grunde i forbindelse med religionskrigene, der rasede fra 1618-1648, idet de bliver forfulgt af både katolikkerne og protestanterne.