fbpx
Lise Thomsen

Lise Thomsen bliver konstitueret leder

Lise Thomsen er konstitueret som ny leder af Christiansfeld Centret fra december og frem til sommeren 2020, hvor markeringen af 100-året for Genforeningen kulminerer. Hun har tidligere arbejdet i by- og udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune i cirka 12 år frem til foråret 2019. Hun har siden været selvstændig konsulent, men det lægger hun midlertidigt på hylden for at fokusere på centret. Lise Thomsen træder til, fordi Unesco Site Manager og leder af Christiansfeld Centret Birgitte Lamp til december forlader Christiansfeld for at tiltræde stillingen som ny nationalparkchef for Nationalpark Mols Bjerge. Lise Thomsen ser frem til at overtage jobbet og tage over, hvor Birgitte Lamp slipper. - Min opgave bliver at videreføre det meget fine arbejde, som allerede er i gang på Christiansfeld Centret, siger Lise Thomsen.   Læs hele artiklen i JV her. 

Folkefest i Christiansfeld 10. juli udsættes

Den 10. juli 2020 skulle der efter planen have været afholdt en stor folkefest i Christiansfeld, som en del af den officielle fejring af 100-året for Genforeningen. Med koncerter, teater for børn, sønderjysk kaffebord og meget mere, var der lagt op til en festdag for hele familien i de historiske rammer i Verdensarvsbyen Christiansfeld. I lyset af den nuværende situation med COVID-19 og statsministerens udmelding på pressemødet d. 6. april, vil det dog ikke være mulighed at gennemføre de planlagte festligheder. Festlighederne aflyses dog ikke, men udskydes til dagene omkring 15. juni 2021. For yderligere information henviser vi til: Pressemeddelelse fra Kolding Kommune Pressemeddelelse fra Kongehuset Pressemeddelelse fra Genforeningen2020 Ved konkrete henvendelser eller spørgsmål ang. udskydelsen af festlighederne i Christiansfeld kontakt Christiansfeld Centret på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller følg med på www.christiansfeldcentret.dk/genforeningen

Byfornyelse Christiansfeld 2019

Byfornyelse 2020 – Christiansfeld

Kolding Kommunes Plan-, Bolig- og Miljøudvalg har besluttet fortsat at prioritere UNESCO indsatsen med et målrettet tilbud om byfornyelsestilskud til facadebyggearbejder. Igen i år er afsat en pulje på kr. 600.000 kun til Christiansfelds bymidte. Fokus er - ud over verdensarvsområdet - bygninger på vejene ind til brødremenighedsbyen. De er vigtige for oplevelsen af Christiansfelds helhed, og her er mange velbevarede historiske bygninger. Samtidig er der i området huse, der på bedste vis bygger videre på brødremenighedens særlige byggeskik. Kolding Kommune kan kun tilbyde økonomisk tilskud til byggearbejder, der styrker en bygnings bevaringsmæssig værdi. Det vil bl.a. sige bygningens arkitektur, historie, tekniske tilstand og sammenhæng med det omkringliggende bymiljø. Eksempler på tilskud Eksempler på byggearbejder, som Kolding Kommune yder tilskud til, er: istandsættelse af - eller nye - vinduer og døre, murerarbejde ved tilmuring efter butiksvinduer, omfugning af murværk, facadeafrensning og nypudsning / nymaling, nedtagning af facadebeklædning eller baldakin nyt tag inkl. tagrender og nedløb, nye tagkviste eller ovenlys renovering af bygningsdetaljer fx i murværk eller tagkonstruktion Af administrative hensyn skal ansøgte projekter/delprojekter have en samlet projektsum på minimum 100.000 kr. Vejledning En vigtig del af at modtage byfornyelse er den medfølgende vejledning. Kolding Kommunes arkitekter og byggesagsbehandlere står til rådighed med vejledning i valg af materialer, farver, byggeteknik mm. afpasset den enkelte bygning. Se hjemmesiden www.kolding.dk/byfornyelse for nærmere information. Her findes også den elektroniske ansøgningsformular, som skal benyttes. Sidste frist for ansøgning er d. 13. juni 2019 kl. 7.00. Kolding Kommunes Plan-, Bolig- og Miljøudvalg behandler ansøgninger og beslutter tilsagn i august 2019. Husk at arbejde ikke må påbegyndes, før tilsagn er givet. Har du spørgsmål til dine muligheder for byfornyelse, er du meget velkommen til at kontakte: ByfornyelsesteametBy- og UdviklingsforvaltningenNytorv 116000 KoldingTlf. 7979 1632

Lær om Christiansfeld – online!

Lær om Christiansfeld – online!

Selvom kulturlivet i Kolding Kommune fysisk er lukket ned i denne tid - er der stadig masser af kulturelle tilbud af give sig i kast med - online, derhjemme. I Christiansfeld er der stadig rig mulighed for at opleve Verdensarvsbyen - blot på en lidt anderledes måde. ”Selvom Christiansfeld Centret fysisk er lukket ned for en periode, fortsætter det vigtige arbejde med at formidle Verdensarven samt Christiansfelds og Brødremenighedens historie.” – Siger Lise Thomsen, Konstitueret leder af Christiansfeld Centret og UNESCO Site Manager. I denne tid, hvor skolebørn og familier er hjemme, er det også vigtigt med frisk luft og et afbræk i hverdagen. I Christiansfeld kan du nu quizze dig vej gennem byen og historien med Christiansfeld Centrets nyligt relancerede familieaktivitet "Tip en 13'er", gå på opdagelse med Geocaching og forskellige ruter i vores App, hvor du kan lære mere om både Genforeningen og Brødremenighedens liv og gøren. Alt sammen online eller fra din smartphone. ”Vi har valgt at gøre en række tiltag 100% digitalt tilgængelige. På vores hjemmeside kan man downloade de nødvendige materialer, selv et diplom til børnene, når de har gennemført opgaven. Og vi opfordrer selvfølgelig alle til at holde afstand til andre i byen og i det hele taget til at følge myndighedernes anbefalinger om færdsel i det offentlige rum” – Fortsætter Lise Thomsen. I påsken lanceres to nye tiltag, som længe har været på bedding. Christiansfeld Centret plejer at have aktiviteter for børn i alle skoleferier – påsken ingen undtagelse. Men med en hurtig ændring af konceptet udkommer nu et aktivitetshæfte til hjemmebrug, som frit kan downloades på Centrets hjemmeside. Også hæftet ”1920-lege for børn”, som er et af Christiansfeld Centrets Genforeningsaktiviteter udkommer til påske. Her er der inspiration at hente til en række historiske, udendørs og simple lege for både børn og voksne. Info: Christiansfeld Centret, som er en offentlig kulturinstitution, blev lige som så mange andre kulturtilbud landet over lukket fysisk ned fra torsdag d. 12. marts. Christiansfeld Centret har i perioden frem til 13. april aflyst alle arrangementer og guidede ture. Christiansfeld Centret går nu online med en række digitale tilbud, hvor formidlingen af Verdensarven samt Christiansfelds og Brødremenighedens historie fortsætter. Læs mere om Christiansfeld Centrets digitale tilbud her: https://christiansfeldcentret.dk/tip-en-13er Christiansfeld Centret træffes alle dage mellem kl. 10.00 – 16.00 på tlf. 7979 1773 og mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.øv også...

Christiansfeld Centret midlertidigt lukket!

Christiansfeld Centret midlertidigt lukket!

Som følge at coronavirus-situationen er Christiansfeld Centret fysisk lukket fra torsdag d. 12. marts til og med mandag d. 10. maj, men du kan stadig kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og tlf. 7979 1773. (Telefon mellem kl. 10.00 - 16.00). Alle aktiviteter og guidede ture i denne periode aflyses. Vi beklager den ulejlighed, dette måtte medføre. Vi følger selvfølgelig situationen og myndigheders retningslinjer nøje. Pas godt på jer selv og hinanden. De bedste hilsner fra Centrets personale. Yderligere information om coronavirus og myndighedernes anbefalinger fås på www.coronasmitte.dk INFORMATION IN ENGLISH: Christiansfeld Centret is closed due to the coronavirus (COVID19). Unfortunately, we have had to close Christiansfeld Centret due to the current coronavirus (COVID19) situation. We are very sorry for any inconvenience this may cause. All activities and guided tours are cancelled from March 12th until May 10th. You can still contact us at Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. and tel: (+45) 7979 1773. We follow the government guidelines to minimize the health risk associated with coronavirus. Take care of yourself and each other.Best regards