Lise Thomsen bliver konstitueret leder

Lise Thomsen

Uddrag af artiklen "Ny leder af Christiansfeld Centret: Heldigvis kender jeg byen godt"

JyskeVestkysten, 06 nov. 2019 kl. 16:00
af Mathias Søby Dalbøge

Lise Thomsen er konstitueret som ny leder af Christiansfeld Centret fra december og frem til sommeren 2020, hvor markeringen af 100-året for Genforeningen kulminerer. Hun har tidligere arbejdet i by- og udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune i cirka 12 år frem til foråret 2019. Hun har siden været selvstændig konsulent, men det lægger hun midlertidigt på hylden for at fokusere på centret.

Lise Thomsen træder til, fordi Unesco Site Manager og leder af Christiansfeld Centret Birgitte Lamp til december forlader Christiansfeld for at tiltræde stillingen som ny nationalparkchef for Nationalpark Mols Bjerge. Lise Thomsen ser frem til at overtage jobbet og tage over, hvor Birgitte Lamp slipper.

- Min opgave bliver at videreføre det meget fine arbejde, som allerede er i gang på Christiansfeld Centret, siger Lise Thomsen.

 

Læs hele artiklen i JV her. 


Udskriv   Email