For børn

Tip en 13'er i Verdensarvsbyen!

Tag på gåtur rundt i Christiansfeld med "Tip en 13'er".

Hvor mange skorstene er der i Brødrehusets gård? Hvad forestiller skiltet foran ovnsætterens hus? Og hvad mon der var på Prætoriustorvet førhen?
Gå på opdagelse i UNESCO-byen Christiansfeld med vores "Tip en 13’er". Du skal tælle, læse, kigge, tænke og se dig for... Alle spørgsmål kan besvares udendørs, og aktiviteten er både lærerig og sjov at løse sammen som familie. Alt du skal bruge er en printer og en kuglepen!

Her på siden kan du downloade et kort, der kan hjælpe dig med at finde de forskellige poster, en facitliste, så du kan tjekke dine svar og et diplom - lige til at hænge op på køleskabet eller værelset! 

God fornøjelse!

Tip 13'er i Christiansfeld - Børneaktivitet

Geocaching

Tag på skattejagt i Christiansfeld i Genforeningens spor. Med Geocaching finder du koordinater ved hjælp af en GPS-modtager eller en smartphone. For at komme videre i skattejagten skal du løse gåder baseret på den viden, du får ved de forskellige poster.

Find ruten på ww.geocaching.dk - søg på ”Christiansfeld”, turen hedder ”Genforeningen i Christiansfeld”.

Geocaching logo + link