Private rundvisninger
Du kan trygt bestille en privat rundvisning ved Christiansfeld Centret.
Christiansfeld Centret overholder alle forholdsregler i forhold til Covid-19
Gundet Covid-19 vil vi gøre opmærksom på ændrede priser.
Christiansfeld, Christinero og Skamlingsbanken
De private rundvisninger er for mindre eller større grupper, der ønsker deres egen tur med privat guide rundt i Christiansfeld - eller på en af de øvrige ture, vi udbyder.
Året rundt har Christiansfeld Centret historiske byrundvisninger i Verdensarvsbyen Christiansfeld med en af vores dygtige og dedikerede guider.
Ud over historiske byrundvisninger arrangerer vi også guidede ture til Christinero og Skamlingsbanken.
Læs mere om turene herunder og send en forespørgsel på din tur!
En stor oplevelse!
Virkelig gode, vidende, indlevende, veltalende og nærværende guides. Tilpas tid og meget spændende historier. Noget, man vil huske.
Venlighed og dygtig guide
Jeg besøgte Christiansfeld i marts og havde bestilt guide - vi var 20 personer. Fortrinlig rundvisning og fortælling - alle var så tilfredse
God og spændende fortælling
Vi var på en fantastisk guidet tur gennem Christiansfeld hvor fortællingen om Christiansfelds historie indtil i dag blev fortalt på en god og spændende facon.

På en rundvisning i Christiansfeld fortælles om byens historie fra dens grundlæggelse til nu.
Turen er en historisk byvandring rundt i Christiansfeld by, hvor I undervejs vil gøre stop ved byens mest markante huse og steder, hvor guiden vil fortælle om Christiansfelds og Brødremenighedens spændende historie samt om den særlige byplan og arkitektur.
Turen sætter fokus på de mennesker, der har været med til at forme byens unikke særpræg, både inden for arkitektur og byplanlægning. Der fortælles også om de religiøse idéer, der lå til grund for byens dannelse. Du får som besøgende fornemmelse af, hvordan byen funktionelt blev indrettet for menigheden med boliger, korhuse, håndværk og industri.
Varighed: 1½ time
Mødested: Christiansfeld Centret, Søstrehuset, Nørregade 14
Længde: Turen er ca. 2½ km.
Sprog: Pris: 1.000 kr. pr. gruppe v/ max 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling: centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs

Tag på Christiansfeld Centrets Genforeningsbyrundvisning. Med guide kommer du rundt til markante steder og pladser i Christiansfeld, som har historisk betydning for tiden før og efter Genforeningen i 1920.
Hør bl.a. om hvordan Brødremenighedens Kirke fungerede som lazaret for både danske og tyske soldater. Hvordan den tyske tid havde betydning for bl.a. skolegangen på Christiansfelds pige- og drengekostskole. Turen går selvfølgelig forbi ”Genforeningskirken” Tyrstrup Kirke, hvor Kong Christian X deltog i en andagt efter det historiske ridt over den gamle grænse i 1920. Ud over de mange andre mindesmærker fra krigens tid, besøger vi også Genforeningspladsen, som i dag står som mindesmærke med monument og kongeege og tekster fra almindelige borgeres breve omkring 1920.
Efter rundvisningen anbefaler vi, at man lægger vejen forbi Christiansfeld Centrets særudstilling ”Genforeningen i Christiansfeld” i Søstrehuset. Der er gratis adgang.
Turen varer 1½ time og ruten er ca. 2 km.
Varighed: 1½ time
Mødested: Christiansfeld Centret, Søstrehuset, Nørregade 14
Sprog: Pris: 1.000 kr. pr. gruppe v/ max 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling: centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs

OBS! Ved denne tur er det en fordel, at du har været på "den klassiske" tur eller allerede kender til Christiansfelds og Brødremenighedens historie.
Oplev Christiansfeld fra en ny vinkel, når du med Christiansfeld Centrets guider ser steder i den historiske bydel, der emmer af historier om Christiansfeld og Brødremenigheden set i et globalt perspektiv. Med udgangspunkt i huse, steder, gravsten og genstande på museet fortælles historien om Brødremenighedens internationale missionsarbejde – før og nu.
Byrundvisningen afsluttes med besøg på Brødremenighedens Museum, hvor man efter en kort introduktion, har mulighed for at gå rundt på egen hånd.
Varighed: 1½ time
Mødested: Christiansfeld Centret, Søstrehuset, Nørregade 14
Længde: Ca. 2 km.
Sprog: Pris: 1.000 kr. pr. gruppe v/ 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling:centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs

Oplev det smukke natur- og haveanlæg "Christinero" på denne historiske tur.
Christinero blev anlagt sidst i 1700-tallet af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein, som kaldte haven "Mine tanker".
På turen fortælles om Christinero med de tre bygninger: Pavillonen, kapellet og kogehuset samt om Smedeholm og den fredede Bullade fra 1668.
Varighed: 2 timer
Mødested: P-pladsen, Gl. Præstegårdsvej 11, 6070 Christiansfeld (tæt ved Bulladen)
Info: Ta' gerne kaffekurven med
Sprog: Pris: 1.000 kr. pr. gruppe v/ max 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling: centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs

Skamlingsbanken hæver sig markant over både landskabet og historien.
Med en højde på 113 m over havet, er Skamlingsbanken Sønderjyllands højeste punkt. Det er samtidig et af landets store nationale og folkelige samlings- og mindesteder.
Skamlingsbanken er symbolet for danskhedens og sprogets kamp i den sønderjyske grænseegn. Skamlingsbanken byder på en meget smuk natur og en enestående udsigt over hele egnen mellem Kolding og Christiansfeld.
På denne tur oplever du de vigtigste historiske steder, hører om den spændende historie og nyder den mageløse udsigt.
Varighed: 1½ time
Mødested: Skamlingsbanken, Skamlingvejen 123, 6093 Sjølund
Sprog: Pris: 1.300 kr. pr. gruppe v/ max 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling: centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs

"Stjernestunder" er en særlig byrundvisning, hvor historien om den karakteristiske Herrnhutstjerne og julens traditioner inddrages.
Kom på guidet byvandring i UNESCO-byen Christiansfeld. Byrundvisningen er en historisk tur i Christiansfeld, hvor du bliver introduceret til byens og Brødremenighedens historie samt den helt særlige byplan og arkitektur.
Varighed: 1½ time
Mødested: Christiansfeld Centret, Søstrehuset, Nørregade 14
Længde: Ca. 2½ km.
Sprog: Pris: 1.000 kr. pr. gruppe v/ max 9 personer (Glæder til og med den 28. februar 2021)
Bestilling: centret@christiansfeld.dk
Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår udendørs