Udstillinger

Aktuel udstilling:

Særudstilling: Genforeningen i Christiansfeld

7. februar - 23. december 2020

Kom og oplev ”Genforeningen i Christiansfeld”. Udstillingen tager dig på en tidsrejse tilbage til de begivenhedsrige dage i 1920 med den intense kamp om stemmerne og selve afstemningen i Christiansfeld. ”I kan tro, at der var en fest”, lyder det i et personligt brev skrevet kort efter afstemningsdagen den 10. februar.

Ud over de personlige beretninger rummer udstillingen genstande, fotos, postkort og afstemningsplakater fra perioden, der kulminerede med Christians X’s berømte ridetur over grænsen ved Frederikshøj lige nord for Christiansfeld den 10. juli.

Oplev medaljer, nåle, lysestager og platter prydet med Dannebrog og ”Kette Kryds” som Kongen kaldes på sønderjysk.

I hele juli måned er der mulighed for at gå i ”STEMMEBOKSEN”, en installation fra Kolding Stadsarkiv. Stemmeboksen zoomer ind på almindelige mennesker, som levede i grænseområdet 1864-1920, og deres historier. 

Arrangør: Christiansfeld Centret
Hvornår: Fra d. 7. februar 2020 – 23. december 2020
Hvor: Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld
Pris: Gratis
Læs mere: www.christiansfeldcentret.dk/genforeningen

Besøg hos ny Brødrekirke i Burundi i Afrika. Privatfoto: Jørgen Bøytler
Foto: Christiansfeld Lokalhistorisk Arkiv og Forening

Tidligere særudstillinger

  • Jørgens Rejser - 21. juni 2019 - 27. januar 2020
  • Christiansfeld i billeder - 2. november 2018 - 17. juni 2019
  • Stole fortæller - 27. juli 2018 - 31. oktober 2018
  • By, Borg & Land - Kolding 750 år - 20. juni 2018 - 25. juli 2018
  • Mennesker & Mission - en beretning fra Dansk Vestindien - 16. november 2017 - 1. januar 2018
  • Verdensarvsudstillingen - 2015

Christiansfeld Centrets udstillingslokaler

I Christiansfeld Centrets udstillingslokaler i Søstrehuset stueetage ses skiftende særudstillinger, der omhandler UNESCO-byen og dens historie.
Læs mere om den aktuelle udstilling herover.

Entré:

Der er gratis entré til Christiansfeld Centrets udstillingslokaler. 


Åbningstider:

Udstillingen kan ses i Christiansfeld Centrets normale åbningstider

Christiansfeld Centret
Nørregade 14
DK-6070 Christiansfeld

Christiansfeld Centrets udstillingslokaler. Foto: Christiansfeld Centret
Christiansfeld Centrets udstillingslokaler. Foto: Christiansfeld Centret

Brødremenighedens Museum

Gå på opdagelse i Brødremenighedens museum, hvor der fortælles om byens og Brødremenighedens historie og se de mange genstande og etnografika fra Brødremenighedens mission rundt om i verden.

Entré

40 kr. for voksne og 10 kr. for børn u/18.
Billetter købes i Christiansfeld Centret.

Åbningstider

Museet har åbent i Christiansfeld Centrets normale åbningstider.

Brødremenighedens Museum
Nørregade 14
DK-6070 Christiansfeld

Brødremenighedens Museum. Foto: Christiansfeld Centret
Brødremenighedens Museum. Foto: Christiansfeld Centret

Om Brødremenighedens museum

I Brødremenighedens museum fortæller de forskellige udstillinger om Brødremenighedens historie og musiktraditioner, og det er muligt at se kammerherreinde Christina Friedericas mindestue. Museet byder også på mange spændende genstande og etnografika fra Brødremenighedens mission rundt om i verden.

Desuden rummer museet også en kunstudstilling med malerier af kunstner Jeppe Madsen-Ohlsen og fotografier af fotograf Ole Akhøj.

Du finder museet på 1. og 2. sal i Søstrehuset.

Korsalen

Den smukke korsal ses på 1. sal i Søstrehuset. 

Tilbage i midten af 1800-tallet, hvor Søstrehuset havde sin storhedstid som hjem for byens ugifte kvinder og piger, var der livlig aktivitet på alle etager med omkring 250 beboere. Deres sociale og åndelige fællesskab var knyttet sammen med aktiviteter som madlavning, håndværk og ikke mindst dagens mange andagter med sang og bøn, som foregik i den store korsal. 

Når man opholder sig i korsalen, mærkes det knap, at tiden er gået. Alt er intakt - fra de lange, hvide træbænke og det smukke orgel for enden af rummet til lysekronerne i snoretræk fra loftet. 

I forbindelse med restaureringen i 2012-2014 var der stor fokus på at bevare rummet og dets interiør for eftertiden på bedste vis.

Når entréen til museet er betalt, er det gratis at besøge korsalen.
Billetter købes i Christiansfeld Centret.

Lundby dukkehusudstilling

I Søstrehusets kælder finder du Lundby dukkehusudstillingen, der består af 20 fint dekorerede dukkehuse.

Når entréen til museet er betalt, er det gratis at besøge udstillingen.
Billetter købes i Christiansfeld Centret.

Brødremenighedens Museum
Brødremenighedens Museum. Foto: Christiansfeld Centret
Korsalen Søstrehuset Christiansfeld UNESCO
Korsalen, Søstrehuset. Foto: Eva Kristensen