Vi skal skabe nye mødesteder i byen. Etablere levende værksteder. Engagere byens borgere i processer om æstetik, lokalhistorie og design. Ideerne er mange, men visionen er helt klar. Kolding Kommune har afsat 1 mio. kr. til at Museum Kolding og Designskolen Kolding over de næste to år arbejder sammen om at bringe lokalhistorie, håndværk og design tættere på borgerne og dermed gøre Koldings vision om at være en designby mere nærværende. Netop i Kolding smelter håndværk og design sammen og indgår som en del af byens dna. Det er en del af lokalhistorien og derfor et naturligt afsæt for det nye Museum Kolding. Ikke mindst museets omfattende sølvsamling ser jeg som et helt naturlig genstandsfelt at få aktiveret og bragt i spil i forhold til de unge designstuderende. Museets samlinger rummer helt unikke eksempler på hvordan håndværk og design er hinandens forudsætninger, siger direktør for Museum Kolding, Rune Lundberg. Samarbejdet ligger i naturlig forl
.