Ny særudstilling om Genforeningen

Særudstilling: Genforeningen i Christiansfeld

Pressemeddelelse

Christiansfeld Centret åbner ny særudstilling om Genforeningen i Christiansfeld

Fredag d. 7. februar 2020 kl. 14.00 åbner Christiansfeld Centret dørene til deres nye særudstilling ”Genforeningen i Christiansfeld”.

Udstillingen tager besøgende med på en tidsrejse tilbage til de begivenhedsrige dage i 1920 med den intense kamp om stemmerne og selve afstemningen i Christiansfeld. ”I kan tro, at der var en fest”, lyder det i et personligt brev skrevet kort efter afstemningsdagen den 10. februar.

Ud over de personlige beretninger rummer udstillingen genstande, fotos, postkort og afstemningsplakater fra perioden, der kulminerede med Christians X’s berømte ridetur over grænsen ved Taps den 10. juli.

Oplev medaljer, nåle, lysestager og platter prydet med Dannebrog og ”Kette Kryds” som Kongen kaldes på sønderjysk.

I hele juli måned er der mulighed for at gå i ”STEMMEBOKSEN”, en installation fra Kolding Stadsarkiv. Stemmeboksen zoomer ind på almindelige mennesker, som levede i grænseområdet 1864-1920, og deres historier. 

 

Officiel udstillingsåbning:

Christiansfeld Centret inviterer alle interesserede til den officielle udstillingsåbning fredag d. 7. februar kl. 14.00 i Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld.

Der vil være åbningstaler samt lidt godt til ganen.

 

For yderligere information og spørgsmål kontakt:

Inge-Marie Børgesen

Tlf. 7979 4400 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller

Kristina Wagner Hansen

Tlf. 7979 1110 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


Udskriv   Email