Hvem er Brødremenigheden?

Brødremenighedens motto: "Vort lam har sejret, lad os følge ham"
Brødremenigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed med det samme bekendelsesgrundlag som Den danske Folkekirke. Brødremenigheden kaldes også herrnhutere, hvis oprindelse går helt tilbage til 1415.
Brødremenigheden i Christiansfeld er den eneste i Danmark. Brødremenigheden var oprindeligt organiseret i kor, hvilket vil sige at menighedens medlemmer blev inddelt i grupper efter køn og ægteskabelig stand. Der fandtes kor for ugifte søstre, ugifte brødre, drenge, småpiger, ægtefolk og enker. Gradvist blev korsystemet afviklet i slutningen af 1800-tallet. Menigheden blev og bliver ledet af Ældsterådet, der havde stor indflydelse på det enkelte medlems liv og virke i Christiansfeld.
I dag virker Ældsterådet bl.a. som menighedsråd.
Det sejrende lam. Foto: Christiansfeld Centret
Jesus figur. Foto: Christiansfeld Centret

Forholdet til Jesus

Den tyske Grev Zinzendorf, der var med til at stifte Brødremenigheden og har stor indflydelse på Christiansfelds oprindelse, havde et særligt forhold til Jesus. Helt fra han var barn, talte han med Jesus som sin bedste ven.
”Vort lam har sejret, lad os følge ham” er Brødremenighedens motto. Det står skrevet rundt om Brødremenighedens symbol, der
forestiller et lam, som bærer på en sejrsfane med et kors, og som har en glorie om hovedet.

Brødre og Søstre

Den oprindelige Brødrekirke kaldte sig Unitas Fratrum, som er latin for Brødrenes Fællesskab. Når man bruger begrebet brødre og søstre, er det for at understrege, at Gud er menneskets himmelske far, så mennesker er brødre og søstre med en fælles far og en bror, der er Jesus Kristus.
I Brødremenigheden er der store fælles huse og anlæg. Om morgenen og aftenen mødtes man tidligere i korhusene for at styrke hinanden med sang, opmuntrende bibellæsning og fælles bøn.
I Christiansfeld og i andre Brødremenighedsbyer forsøgte man at leve fredeligt sammen i kristen næstekærlighed og med masser af åndeligt liv og menneskeligt fællesskab. Her tog man sig af hinanden og værnede om fællesskabet.

Menighedens fællesskab

Fællesskabet i menigheden er generelt en kvalitet, der opfattes som værdifuld af menighedens medlemmer.
Inden for menigheden gav og giver det sig udtryk i omsorg for hinanden, i en interesse for andre medlemmers ve og vel, men også i at en række praktiske opgaver løses.
Om end korsystemet som institution ikke længere er aktivt, kan man stadig se spor i dag.
Ved søndagens gudstjeneste vil der normalt være en kvindelig salstjener i søstresiden og en mandlig salstjener i brødresiden af kirken. De brødre og søstre der er salstjenere, fordeler selv deres del af arbejdet. Både kirkekoret og basunkoret (orkester) er eksempler på fælles foretagender. I det hele taget er fællesskabet ofte centralt omkring løsning af opgaver. Og opgaverne har været mange.
Søstrehuset, hvor de ugifte kvinder boede. Foto: Christiansfeld Centret

Hvordan bliver man medlem af Brødremenigheden?

Når nogen gerne vil være medlem af Brødremenigheden, ansøger man Ældsterådet om at blive optaget. Er man interesseret, og har man i en periode deltaget i Brødremenighedens gudstjenester og andre aktiviteter, vil Ældsterådet normalt være positivt stillet.
Derefter sker optagelsen ved en gudstjeneste, hvor der synges et vers: “Vi rækker dig vor broderhånd,” efter at præsten har holdt en tale. Efter sangen går præsten hen og giver hånd til det nye medlem. Brødremenigheden går ikke aktivt på jagt efter medlemmer, der allerede er i andre kirker.
Man kan godt være medlem af den danske folkekirke samtidig med, at man er medlem i Brødremenigheden.

Salshuset - Brødremenighedens Kirke. Foto: Eva Kristensen

Missionsarbejdet i Danmark og udlandet

I 1843 blev Nordslevigsk Missionsforening, som efter første verdenskrig skiftede navn til Brødremenighedens Danske Mission, grundlagt ud fra menigheden i Christiansfeld af præsten Niels Johannes Holm.
Brødremenigheden har missioneret i næsten alle verdens afkroge: Europa, Amerika, Afrika, Caribien og Centralamerika. I dag er missionsarbejdet, der udgår fra Christiansfeld, koncentreret omkring Albanien, Tanzania og D.R. Congo.

Mission i Afrika. Foto: Christiansfeld Centret

Løsensordet

Løsensordet opstod som begreb i Herrnhut, idet Grev Zinzendorf ønskede, at alle indbyggerne hver morgen skulle høre et enkelt bibelvers, som dannede eftertanke for alle. Det første fragment af en Løsensbog så dagens lys i 1729, men først fra 1741 begyndte man at udgive tekster til et helt år ad gangen.
I dag trækkes Løsensord fra en samling på cirka 1.900 vers fra Det gamle Testamente. Formodningen er, at Gud gennem udtrækningen vælger tekster, der vil undervise eller opmuntre læsere på den dag, man læser det pågældende vers. Udtrækningen finder sted én gang om året på slottet Vogtshof i Herrnhut, Tyskland.
Løsensbogen udgives i mere end 100 lande på over 50 sprog og dialekter og når dermed langt ud over Brødrekirkens egne rækker.

Levnedsløb - hvad er det?

I Brødremenigheden forventes det, at medlemmerne selv skriver erindringerne om deres liv ned. Det kaldes et levnedsløb og svarer til en biografi. Teksten bruges til begravelsen, hvor erindringerne bliver læst højt. Hvis man ikke selv kan skrive, er der tradition for, at ens nærmeste beskriver detaljer om ens liv.
Alle levnedsløb ligger i Brødremenighedens arkiv.

Løsensbogen fra 2015. Foto: Christiansfeld Centret

Udskriv   Email