Korsystemet og korhusene

Korsystemet

Ethvert medlem af menigheden blev optaget i et "kor", altså en gruppering inden for menigheden, afhængig af alder, køn og ægteskabelig status.
De vigtigste var de ugifte søstres kor (ofte kaldet Søstrekoret), de ugifte brødres kor (Brødrekoret), drengenes kor, småpigernes kor, ægtefolkenes kor og enkekoret.
Typisk ville et barn efter konfirmationen blive optaget i enten Søstrekoret eller Brødrekoret og dermed flytte over i korhuset enten for de ugifte søstre eller brødre. Når, eller hvis, man blev gift, flyttede man over i ægtekoret, som dog ikke fysisk bestod af et hus - for ægtefolk boede i familiehuse i byen. Herefter kunne man slutte sit liv i Enkekoret, hvis man var kvinde og flytte til enkehuset. Enkemændene kunne flytte ind i Brødrehuset.

Korsystemet ophørte i slutningen af 1800-tallet.

Korhusene

Søstrehuset, Brødrehuset og Enkekoret holdt som nævnt til i særligt indrettede bygninger. Disse bygninger, f.eks. Søstrehuset var en vigtig og fremtrædende bestanddel af en Brødrekoloni. Det er især tydeligt i Christiansfeld, hvor korhusene hører til blandt de største og mest fremtrædende huse.
Korhusene fungerede som sociale og økonomiske enheder og sted for et vigtigt åndeligt fællesskab. Selve inddelingen i kor var en vigtig faktor for at føre menighedstænkningen ud i livet. Menigheden og fællesskabet, var en afgørende faktor.
I Brødrehuset og Søstrehuset boede de ugifte unge. Koret dannede rammen om deres liv, indtil de blev gift. De sov, spiste, læste, bad og arbejdede i husene. Brødremenigheden sørgede for, at de blev bogligt uddannet og oplært i et erhverv. Husene havde således flere værksteder.
Brødrehusets gård i Lindegade. Foto: Christiansfeld Centret
Kobberstik, 1780. Foto: Christiansfeld Lokalhistorisk Arkiv og Forening

Brødre og Søstre

Den oprindelige Brødrekirke kaldte sig Unitas Fratrum, som er latin for Brødrenes Fællesskab. Når man bruger begrebet brødre og søstre, er det for at understrege, at Gud er menneskets himmelske far, så mennesker er brødre og søstre med en fælles far og en bror, der er Jesus Kristus.
I Brødremenigheden er der store fælles huse og anlæg. Om morgenen og aftenen mødtes man tidligere i korhusene for at styrke hinanden med sang, opmuntrende bibellæsning og fælles bøn.
I Christiansfeld og i andre Brødremenighedsbyer forsøgte man at leve fredeligt sammen i kristen næstekærlighed og med masser af åndeligt liv og menneskeligt fællesskab. Her tog man sig af hinanden og værnede om fællesskabet.
Søstrehuset i Nørregade. Foto: Christiansfeld Centret

Udskriv   Email