Arkitekturen i Christiansfeld

Når man først kommer til Christiansfeld lægger man mærke til de store, ensartede gule og enkle murstenshuse med de voluminøse røde tegltage omkring de tæt beplantede og lige gader. Ensartetheden i bygningernes enkle facadeudtryk, farver og proportioner gør, at byen opleves sammenhængende, stærk i sin identitet, rolig og harmonisk.

Brødremenighedens huse i Christiansfeld er opført i blødstrøgne gule Flensborgsten, som er kendetegnende ved, at de er lidt smallere end almindelige mursten. Enkelte bygninger er pudsede og gulkalkede.

Nøje planlagt som kristen idealby

Christiansfeld var nøje planlagt som kristen idealby efter en meget enkel og stringent byplan. Byens to vigtigste gader er de parallelle og øst-vest vendte Lindegade og Nørregade, og mellem de to gader er Kirkepladsen anlagt som byens centrum.

Kirkepladsen er udformet som et kors med brønden/fontænen centralt placeret. Herfra er byens gader og grunde afsat og opmålt i hamborgske alen svarende til 57,3 cm. Omkring kirkepladsen er Salshuset og korhusene; Søstrehuset og Enkehuset, præstens og forvalterens boliger placeret.

Bygningerne er placeret stringent omkring de lige gader, pladser og gårde. Besøgende får oftest indtrykket af enkelhed, nøjsomhed, ro og orden. 

Den stringente beplantningen i byen på gader og pladser og de lige haver giver indtrykket af natur og luftighed. I dag er mange af haverne langt mindre, end oprindeligt. Men i Comeniushaven, som er en modelhave anlagt i 2015, ses tydeligt hvordan husenes haver forhen var opdelt. 

Christiansfeld er i dag et stykke unik byplanlægning med lange lige linjer og imponerende arkitektur. Den gamle bydel viser med sin helhed noget af det ypperligste, der findes inden for Brødremenighedens arkitektur.

Gule Flensborg sten. Foto: Ole Akhøj

Datidens form for "klimaskærm"

På en del af husenes vest- og sydvendte gavle og facader er der opsat træbeklædning. Oprindeligt var disse i pommersk fyr, men i dag er det ubehandlet thujatræ. Træbeklædningerne tjente det formål, at beskytte murværket mod vind og vejr og virke som et ekstra isolerende lag på husene.

De fleste facader har ingen udsmykning udover et gennemgående bånd kaldet "cordongesimser", som adskiller stueetage og førstesal.
Søstrehusets vestfløj. Foto: Ole Akhøj
Salshuset. Foto: Ole Akhøj

Kirken med det sorte tag

Kirken adskiller sig fra de øvrige bygninger ved at have sorte glaserede tagsten.

Man kender ikke arkitekterne på de enkelte huse, men vi ved, at alle bygninger skulle godkendes i Unitetet i Herrnhut, inden de kunne opføres i Christiansfeld.

Der er ikke en klar stilart i Brødremenighedens byggerier. Men af bygningsdetaljerne ses det, at de byggede med tiden - det vil sige en blanding af rokoko, empire og klassicisme. 

Det er især på vinduer, døre, trappegelændere og i de enkelte facadeudsmykninger, at blandingen af stilarter viser sig.

Arkitektoniske detaljer

Facaderytmen på husene er enkel og ensartet med lige store vinduer og lige store murpiller, og med indgangsdørene centralt placeret i bygningerne. 

Til gengæld er indgangspartierne med trapper oftest veldekorerede med mønstrede smedejernsgelændre og profilerede adgangsdøre, oftest symmetriske dobbeltfløjede døre med et lille vindue over.

Flere af husene har stadig firerammede rokokovinduer som de blev udført ved byens grundlæggelse. Disse har fire ruder i de øverste rammer og seks ruder i de nederste rammer.

Ved senere isatte og renoverede vinduer er der tilstræbt klassicistiske vinduer med henholdsvis en eller to ruder i hver ramme. Alle vinduer er udført i træ og med smalle sprosser og kitfal.

Tagene i røde tegl kendertegner sig ved at være voluminøse og særlige på grund af den stejle taghældning på mellem 45 og 50 grader. Tagene har ikke noget tagudhæng men oftest et lille svaj ved tagfoden - en såkaldt opskalkning. En del af tagene har en kvartvalm og tagkviste, men er frihold for tagvinduer.

Sprøjtehuset og byens første hus. Foto: Ole Akhøj

Udskriv   Email