Christiansfeld - Magisk ved juletid!

Tag hele familien med til julehygge i den gamle honningkageby.

Julelys i gaderne, julemarked i historiske omgivelser, honningkager og lyset fra de mange, smukke Herrnhutstjerner. Christiansfeld er magisk ved juletid!

Christiansfeld byder på en bred vifte af oplevelser og aktiviter i december måned. 

Oplev bl.a. "Stjernestunder" - en særlig jule-byrundvisning, hvor historien om den karakteristiske Herrnhutstjerne og julens traditioner inddrages.

Vær med til at vække julemanden når Handelsstandsforeningen arrangerer juletur til det historiske Christinero den første søndag i advent - en traditionsrig og hyggelig tur for både store og små. 

Oplev også ægte julestemning til Julemarked på Torvet tre lørdage i december. 

Gå på opdagelse i Christiansfelds hyggelige butikker! Hvorfor ikke klare din juleshopping i Verdensarvsbyen med gratis parkering i hele byen? 

Få varmen med en honningkage og lidt varmt at drikke - eller snup en lækker frokost på et af byens spisesteder!

Foto: Ek-foto

Foto: EK-foto

Foto: EK-foto

Jule-byrundvisning | Stjernestunder

Stjernestunder er en særlig byrundvisning, hvor historien om den karakteristiske Herrnhutstjerne og julens traditioner inddrages.

Kom på guidet byvandring i UNESCO-byen Christiansfeld. Den offentlige byrundvisning er en historisk tur i Christiansfeld, hvor du bliver introduceret til byens og Brødremenighedens historie samt den helt særlige byplan og arkitektur.

Besøg den unikke UNESCO-by Christiansfeld, hvor Brødremenighedens håndværkere skabte deres eget bud på det perfekte samfund - med symmetri og fællesskab og lighed imellem byens folk.

Den stadig eksisterende Brødremenighed er et vidnesbyrd om en enestående kulturel tradition og historie. Christiansfeld er i dag et stykke unik byplanlægning med lange lige linjer og imponerende arkitektur.

Christiansfeld et ét af syv verdensarvssteder i Danmark - en kulturoplevelse i særklasse!

Datoer: 

Lørdag den 7. december (UDSOLGT)
Lørdag den 14. december (UDSOLGT!)
Lørdag den. 21. december (UDSOLGT!)

Alle dage kl. 13.00 - 14.30

Sprog
flag round 250

Pris: 60 kr. pr. person. Børn under 18 år er gratis.
Billetter betales i Christiansfeld Centret inden turens start.

Mødested: Christiansfeld Centret, Søstrehuset, Nørregade 14.

Tilmelding: Pr. tlf.: 7979 1773 - bestil gerne din billet i god tid.

Info: Husk påklædning efter vejret - turen foregår primært udendørs.

Juletur til Christinero

Årets traditionelle juletur til Christinero. Blæserorkester og hygge i skoven med æbleskiver og gløgg, samt slikposer til børnene. Julemanden og nissebørn er der naturligvis også mulighed for at møde. Samlet går vi tilbage til Christiansfeld centrum med smukke lysende lygter. Ankomst 16:30. Billetter købes hos Smuksakk, pris 40kr pr. person.

Arr: Christiansfeld Handelstandsforening

Julemarked på torvet

Kom og vær med til årets hyggelige julemarked på torvet i Christiansfeld. Her finder du boder, hvor der er rig mulighed for at handle og købe lidt godt til ganen. Du kan møde julemanden og på scenen vil der komme underholdning i løbet af dagene. Byens butikker har åbent og der er gratis parkering. Vi glæder os til at se jer.

Arr: Christiansfeld Handelstandsforening

Jul i Christiansfeld
Spisesteder i Christiansfeld

Læs mere...

Christiansfeld Turistguide 2019

Christiansfeld Turistavis

Hvert år op til påske udkommer Christiansfeld Turistavis fyldt med gode artikler, informationer om byen og gode tilbud. Avisen er både på dansk, tysk og engelsk. 

Hent et gratis eksemplar flere steder i Christiansfeld og omegn samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: 

Vores Verdensarv - Verdensarv i Syddanmark, Jelling, Vadehavet, Christiansfeld

Verdensarvsavisen

Det er noget særligt, at man i det sydlige Danmark har tre meget forskellige UNESCO-verdensarvssteder inden for kort afstand. 

Med helt særlige oplevelser med historie, natur og kultur byder området på verdensarv i særklasse. Læs meget mere i Verdensarvsavisen.

Hent et gratis eksemplar flere steder i Christiansfeld og omegn samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: 

Image

Kolding Guiden

Hvert år udgiver Visit Kolding Kolding Guiden fyldt med spændende læsestof og gode forslag til alt det, man kan opleve i Kolding og omegn. 

Hent et gratis eksemplar flere steder i Kommunen samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: