fbpx
Særudstilling - Genforeningens i Christiansfeld

Ny særudstilling om Genforeningen

Christiansfeld Centret åbner ny særudstilling om Genforeningen i Christiansfeld Fredag d. 7. februar 2020 kl. 14.00 åbner Christiansfeld Centret dørene til deres nye særudstilling ”Genforeningen i Christiansfeld”. Udstillingen tager besøgende med på en tidsrejse tilbage til de begivenhedsrige dage i 1920 med den intense kamp om stemmerne og selve afstemningen i Christiansfeld. ”I kan tro, at der var en fest”, lyder det i et personligt brev skrevet kort efter afstemningsdagen den 10. februar. Ud over de personlige beretninger rummer udstillingen genstande, fotos, postkort og afstemningsplakater fra perioden, der kulminerede med Christians X’s berømte ridetur over grænsen ved Taps den 10. juli. Oplev medaljer, nåle, lysestager og platter prydet med Dannebrog og ”Kette Kryds” som Kongen kaldes på sønderjysk. I hele juli måned er der mulighed for at gå i ”STEMMEBOKSEN”, en installation fra Kolding Stadsarkiv. Stemmeboksen zoomer ind på almindelige mennesker, som levede i grænseområdet 1864-1920, og deres historier.  Officiel udstillingsåbning: Christiansfeld Centret inviterer alle interesserede til den officielle udstillingsåbning fredag d. 7. februar kl. 14.00 i Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld. Der vil være åbningstaler samt lidt godt til ganen. 

2020-program Christiansfeld Centret

Samlet 2020-program for Christiansfeld og omegn

Christiansfeld Centret skyder Genforeningsåret i gang med et samlet 2020-program for Christiansfeld og omegn. 100-året for Genforeningen byder på en bred vifte af spændende arrangementer i og omkring Christiansfeld. Oplev bl.a. musik og koncerter, foredrag, teater, fester og meget mere. Det er næppe gået nogens næse forbi, at 2020 er 100-året for Genforeningen. En historisk begivenhed som markeres i det meste af landet hele året igennem. I Christiansfeld og omegn byder året på en bred buket af aktiviteter og arrangementer, som alle refererer til fejringen af Genforeningsåret. ”Sammen med en række samarbejdspartnere har vi indhentet informationer om de aktiviteter, der geografisk er centreret i og omkring Christiansfeld. Vi håber at det vil gøre det let for både lokale og besøgende at orientere sig og bliver inspireret af de mange spændende tilbud der er i 2020” – siger Lise Thomsen, UNESCO Site Manger og leder af Christiansfeld Centret. Det trykte program blev lanceret i starten af januar 2020 og er første festskud af mange fra Christiansfeld Centrets side. I Christiansfeld vil 100-året for Genforeningen også betyde, at nogle faste arrangementer så som ”Verdensarvsdag” og ”Håndværkets Dag” tager en pause, men vender tilbage igen til næste år. Folkefest med musik, teater og kaffebord Et af de arrangementer, som Christiansfeld Centret lægger alle kræfter i, er den store folkelige fejring i forbindelse med d. 10. juli, hvor byen også får Kongeligt besøg og Genforeningspladsen bliver omdannet til en festplads med musik, teater for børn, sønderjysk kaffebord, boder og stande og meget mere. ”Vi håber meget at både lokale og besøgende vil være med til at fejre Genforeningen med et brag af en fest. Vi har sammensat et program, hvor der er noget for enhver smag og for alle aldre – så sæt kryds i kalenderen allerede nu, d. 10. juli” – opfordrer Lise Thomsen.                                                      Læs meget mere om hvad der sker i Christiansfeld og omegn i programmet. Du kan afhente det i Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld eller læse det online på www.christiansfeldcentret.dk/genforeningen   Se også alle de landsdækkende aktiviteter på www.genforeningen2020.dk  

Historien om Brødremenigheden - Kort fortalt!

Ny film om Brødremenighedens historie

Ny film forklarer Brødremenighedens og Christiansfeld historie på under 7 minutter. Selvom Christiansfeld har en 246 år lang historie, og Brødremenigheden endnu længere, forklarer den nye tegnede film ”Historien om Brødremenigheden – kort fortalt” det hele – eller i hvert fald det meste - på under 7 minutter. Filmen har været længe undervejs, men den er nu klar til at formidle Brødremenighedens historie – kort fortalt, som titlen lyder. Det er Christiansfeld Centret, som er Christiansfelds formidlings- og videnscenter samt turistinformation, der har fået filmen produceret. Filmen er illustreret og indtalt på tre sprog: Dansk, Tysk og Engelsk.  – Birgitte Lamp, UNESCO Site Manager og leder af Christiansfeld Centret. ”Christiansfeld og Brødremenigheden har en spændende historie, der rækker langt tilbage. I Christiansfeld Centret er vores fornemmeste opgave at formidle denne historie til besøgende fra nær og fjern. Vi udbyder guidede ture, laver udstillinger og aktiviteter, og jeg er sikker på at filmen her, vil være med til at give flere mennesker et indblik i byens og Brødremenighedens historie” Over 600 års historie Filmen starter i 1400-tallet og viser kort og præcist hvad, der gik forud for Brødremenigheden samt hvordan Christiansfeld opstod. Dermed tager filmen os med på en rejse gennem 600 års historie om kirker, konger, oprør, forfølgelse, fællesskab og etableringen af en idealby – Christiansfeld, som siden 2015 har været på UNESCO’s Verdensarvsliste. Filmen vil være at finde i Christiansfeld Centret udstilling samt på hjemmeside og sociale medier. Desuden vil den blive brugt i skoleforløb og andre formidlingssammenhænge.  
Birgitte Lamp

UNESCO-site manager skifter job

UNESCO Site Manager og leder af Christiansfeld Centret Birgitte Lamp forlader til december Christiansfeld for at tiltræde stillingen som ny nationalparkchef for Nationalpark Mols Bjerge. Her skal hun stå i spidsen for en række større strategiske samarbejds- og udviklingstiltag, herunder realisering af et nyt besøgscenter, der skal styrke Nationalpark Mols Bjerges rolle nationalt og internationalt. Birgitte Lamp bliver en savnet kollega blandt Kolding Kommunes kulturledere: ”Birgitte har ydet en stor indsats og under hendes ledelse har Christiansfeldcentret for alvor medvirket til at få UNESCO-byen på landkortet. Hun er en afholdt og kompetent leder og kollega,” siger kulturchef i Kolding Kommune, Lisbet H. Lambert. ”Men vi ønsker hende også alt mulig held og lykke i det nye job som Nationalpark-chef.” Selv om Birgitte Lamp glæder sig til de nye udfordringer, har hun nydt de forgangne år i stor stil:”Jeg har haft 4 fantastiske år her i Christiansfeld, hvor jeg synes, vi sammen har skabt noget rigtig fint. Det har været et stort privilegium at arbejde tæt sammen med de dygtige medarbejdere og de mange samarbejdspartnere i både ind- og udland. Ikke mindst samarbejdet med Brødremenigheden har været en stor fornøjelse. Det er derfor med både glæde, taknemmelighed og en vis portion vemod, at jeg takker af for denne gang. Christiansfeld og menneskerne her vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte”. Frem til sommeren 2020, hvor markeringen af 100-året for Genforeningen kulminerer konstitueres Lise Thomsen som leder af centret. Lise Thomsen har som udviklingskonsulent i By- og Udviklingsforvaltningen arbejdet med udvikling og strategi i Christiansfeldcentret.   For mere information kontakt: Birgitte Lamp: 2113 7549Lisbet H. Lambert: 2020 7393    
Kulturarvsmåned 2019

Kulturarvsmåned 2019

Programmet fra Kulturarvsmåned 2019 er nu klar.  Hent et fysisk eksemplar i Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld eller download det som PDF her på siden.  Programmet er også uddybet længere nede på siden her.  Download programmet som PDF her.