Verdensarven i Christiansfeld

Christiansfeld - en helt særlig oplevelse

Den 4. juli 2015 blev Christiansfeld udpeget til verdenskulturarv af UNESCOs verdensarvskomite. Det skete på UNESCO-komiteens møde i Bonn.

Når et sted optages på listen, markerer det, at stedet er betydningsfuldt - ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.

Det danske rigsfællesskab har ti steder optaget på Verdensarvslisten: Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland,  Ilulissat Isfjord, Kujataa samt Aasivissuit Nipisat.

Europas smukkeste Brødremenighedsby

Brødremenigheden i Christiansfeld er en evangelisk-luthersk frimenighed og en del af et verdensomspændende broderskab med byer og menigheder i mange lande.

Menighedens bærende ideologi er upåvirket af den geografiske destination, og mange af byerne er bygget op nøjagtigt som Christiansfeld.

Christiansfeld - en levende by

Byen er grundlagt i 1773 som et eksempel på en planlagt bosætning indenfor Brødrekirken, som i begyndelsen var centreret i Herrnhut i Sachsen, Tyskland.

Christiansfeld blev planlagt og bygget til at repræsentere det protestantiske byideal, og byens vigtigste bygninger var centreret omkring pladsen foran Brødremenighedens kirke, Salshuset

Arkitekturen er homogen og enkel med en- og toetagers bygninger i gule Flensborgsten med røde tagsten. Den demokratiske organisering indenfor Brødremenigheden - med sin ligeværdigheds-baserede filosofi - er udtrykt i byens humanistiske byplan. 

Byens åbne plan åbner for udkig til det omkringliggende landskab og inkluderer vigtige, store bygninger til fælles liv og velfærd. Således var der fælles huse - såkaldte "korhuse" - for menighedens enker og ugifte mænd og kvinder.

Kirkepladsen med lindetræer og Salshuset. Foto: Ole Akhøj
Kirkepladsen med lindetræer og Salshuset. Foto: Ole Akhøj
Christiansfeld
Christiansfeld. Foto: Ole Akhøj
Logo - Christiansfeld - World Heritage

Hvorfor er Christiansfeld verdensarv?

For at komme på verdensarvslisten skal man opfylde minimum ét af ti opstillede kriterier fra UNESCO. 

Christiansfeld er optaget på verdensarvslisten med kriterie III og IV:

  • Kriterium III: Verdensarvsstedet bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation.
  • Kriterium IV: Verdensarvsstedet berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning.
UNESCO logo - Christiansfeld a Moravian Church Settlement

FN-organisationen UNESCO

I 1972 vedtog FN-organisationen UNESCO Verdensarvskonventionen.
Konventionens overordnede mål er at beskytte og bevare naturområder samt kulturhistoriske steder og monumenter af enestående universel værdi for hele menneskeheden.

Ti forskellige udpegningskriterier er fastlagt til at afgøre, om et naturområde, et kulturhistorisk sted eller monument besidder denne enestående universelle værdi og dermed kan optages på verdensarvslisten. Dertil kommer, at stedet/monumentet skal være ordentligt beskyttet, og at kravet om uberørthed og/eller oprindelighed er opfyldt.

Når et sted optages på listen, markerer det, at stedet er betydningsfuldt - ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.

Det danske rigsfællesskab har 10 steder optaget på Verdensarvslisten: Christiansfeld, Jelling Monumenterne, Vadehavet, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, Roskilde Domkirke, Stevns Klint, Kronborg Slot, Ilulissat Isfjord, Kujataa samt Aasivissuit Nipisat.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde.

Verdensarv i Syddanmark - oplevelser i særklasse!

Verdensarven er vigtig - verdensvigtig.

Det er noget særligt, at man i det sydlige Danmark har tre meget forskellige UNESCO-verdensarvssteder inden for kort afstand.

Med helt særlige oplevelser med historie, natur og kultur byder området på verdensarv i særklasse.

Læs mere på www.worldheritage-southdenmark.com

Logoer - Verdensarv i Syddanmark

De øvrige verdensarvssteder i Rigsfællesskabet

Jellingmonumenterne

Roskilde Domkirke

Ilulissatfjorden

Vadehavet

Stevns Klint

Kujataa

Parforcejagtlandskabet

Kronborg Slot

Aasivissuit – Nipisat